Seks opgaver, som er ideelle til skyen – skylager med mere


Det er ikke nogen overraskelse, at skyen ikke længere er så hemmeligt et våben for mange organisationer grundet den større fleksibilitet, højere produktivitet og mindre krav til kontante investeringer samt lavere omkostninger. I mange år var virksomhederne tilbageholdende med at bruge skyen af sikkerhedsmæssige årsager og andre bekymringer. Men nu viser nyere data, at brugen af skyen er stigende. Ifølge RightScales femte årlige State of the Cloud-undersøgelse er brugen af hybridskyløsninger steget fra 58 procent i 2015 til 71 procent i 2016. Og som om det ikke var nok, så har 17 percent af alle virksomheder flere end tusind virtuelle maskiner i den offentlige sky, sammenlignet med 13 procent i 2015.

For mange er "cloud computing" ensbetydende med "skylager", og det er ikke så underligt, hvorfor det er tilfældet. Cloud Security Alliances rapport om brugen af skyen slår fast, at skylagring er den kategori af skyapps med det højeste antal apps. Denne kategori betragtes også som den mest risikable. Men skyen byder på meget mere end professionel skylagring.

Her er seks andre måder, som virksomheder kan bruge skyen på:

  1. Mobilt arbejdsområde – Skyen giver ethvert firma værktøjerne til at give medarbejderne mulighed for at arbejde fra hvor som helst. Det er, fordi mail og vigtige dokumenter kan uploades og gemmes i skyen – så arbejdet faktisk kan udføres i skyen. Fildeling er en anden vigtig grund til, at skyen gør det muligt at have en mobil arbejdsstyrke. Når organisationen bruger et hostet skymiljø, har den et sted at uploade store eller følsomme filer, som du helst ikke vil sende via mail. Nogle skylagerudbydere gør det også nemt at redigere dokumenter som en gruppe (endda samtidigt!) ved hjælp af velkendte værktøjer.
  2. Mail – Det gode ved at bruge skyen til at hoste jeres mail er, at I kan få adgang til den fra hvor som helst. Det er især vigtigt, hvis medarbejderne sommetider rejser eller arbejder hjemmefra. Da mail betragtes som et missionskritisk punkt i den moderne forretningsverden, er det vigtigt at have en pålidelig løsning. Når du bruger skyen (i stedet for at hoste din egen Exchange server), slipper du for bekymringerne om serverens oppetid og mailkapacitet.
none

Sådan åbner skybaseret samarbejde op for innovation

IDG har udført undersøgelser af organisationer for at finde ud af, hvordan de bruger skybaserede samarbejdsløsninger, og hvilke mål det hjælper dem til at nå

Hent den gratis rapport
  1. Sikkerhedskopiering af filer – Det er uomgængeligt for organisationer at opbevare kopier af deres filer – særligt fordi man aldrig kan vide, hvilke dokumenter, mails osv. der viser sig at være værdifulde. Gamle sikkerhedskopieringssystemer benytter fysiske disks eller bånd, som skal sendes til et lager, når de er fyldt op. Med lagring online i skyen får du en pålidelig sikkerhedskopiering af filer, som samtidig er nem og enkel at anvende. Dette er særligt praktisk, når du flytter mellem kontorer eller skifter udstyr, og det hjælper bestemt også med at beskytte oplysningerne mod menneskeskabte ulykker og naturkatastrofer som f.eks. vandskader eller brand.
  2. Webstedshosting og e-handel – I vore dages hektiske samfund er der ingen, der gider vente på et websted, der er længe om at blive indlæst. Når du hoster dit websted og din onlinebutik i skyen, reduceres nedetiden drastisk – og ofte bliver den ikke-eksisterende. Desuden kan skyen skaleres, især hvis du har en pålidelig udbyder af skytjenester til virksomheder til at administrere dine tjenester. Det betyder, at du nemt kan udrulle ekstra ressourcer på tidspunkter, hvor der forventes stor trafik, f.eks. omkring jul eller i forbindelse med udsalg.
  3. Testing og udvikling – Når dit it-team har brug for et QA-miljø til en ny produktserie eller app, kan I spare penge og besvær ved at bruge skyen. Der kan dit team teste indlæsningstider og køre simuleringer for at se, hvordan et program vil fungere i realtid – men uden faktisk at gå live eller at skulle vedligeholde et separat QA-miljø.
  4. Virksomhedsapps – Skyen kan hoste dine foretrukne virksomhedsprogrammer, så dine medarbejdere får mulighed for at arbejde når som helst, hvor som helst. Når du skal finde en udbyder af skylager, skal du sørge for at vælge en, som kan hoste en overflod af virksomhedsapps, det være sig til kunderelationsstyring, logistik og planlægning, analyse med mere.

Måske bruger din organisation skyen, men udnytter ikke mulighederne til fulde. Fokusér på at få din investering i skyen til at tælle – og det vil sige at gå videre end simpel skylagring.

Relaterede produkter

bærbar surface med word

Kom i gang med Microsoft 365

Det er det Office, du kender, plus de værktøjer, som er med til at forbedre samarbejdet, så du kan få mere fra hånden – når som helst og hvor som helst.

Køb nu